7/5-2016: Elgiganten Cup Ultimative

I samarbejde med Sports Gaming, annonceres nu Danmarks absolut største 2v2 turnering i FIFA – nemlig Elgiganten Cup Ultimative som afvikles lørdag d. 7. maj 2016 i Sørbyhallen.

Turneringen arrangeres på baggrund af den kæmpe efterspørgsel der er for Elgiganten Cup d. 2/1 (udsolgt), og til maj har vi plads til hele 256 hold.

Turneringen er en 2v2 turnering, og det vil sige at den spilles i 2-mandshold – altså en langt mere social spilleform end når man spiller alene. Alle kan deltage uanset niveau, og strukturen er sådan, at alle går videre fra det indledende gruppespil – de to bedste til et GULD slutspil og de to resterende i et SØLV slutspil.

Køb billet til turneringen

Tilmeld dig begivenheden på Facebook, for at få løbende nyheder omkring turneringen – inkl. præmier.

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende og vil kunne ændres løbende.

  • Kl. 09.00 – Gruppespil 1 – Gruppe 1-32
  • Kl. 11.00 – Gruppespil 2 – Gruppe 33-64
  • Kl. 13.30 – SØLV gruppespil
  • Kl. 15.30 – GULD gruppespil
  • Kl. 17.30 – 1/16 finaler i både GULD og SØLV
  • Kl. 18.00 – 1/8 finaler i både GULD og SØLV
  • Kl. 18.30 – 1/4 finaler i både GULD og SØLV
  • Kl. 19.00 – Semifinaler i både GULD og SØLV
  • Kl. 19.30 – Finaler i både GULD og SØLV
  • Kl. 20.00 – Turneringen er færdig

Se den fulde struktur og reglement for turneringen

Streaming

På dagen kommer e-Bold.dk og streamer fra turneringen, og det vil sige at de opsætter et lille tv-studie som sender live fra kampene i slutspillet med kommentering – udsendelsen kan følges live via internettet på vores Twitch profil fra kl. 14.00 på turneringsdagen.

Rangliste

Til GULD turneringen vil der være ranglistepoint på højkant til den danske rangliste – kategori 3!

Præmier: Der er både præmier til topplaceringerne og så en masse præmier som uddeles ved lodtrækninger igennem dagen. Præmierne annonceres løbende.

  • 1. Præmie i GULD: 15.000 kr. i kontanter samt 2 stk. Playstation 4 konsol
  • 2. Præmie i GULD: 3.000 kr. i kontanter samt 2 stk. Logitech G29 rat og pedalset
  • 3. Præmie i GULD: 1.000 kr. i kontanter samt 2 stk. Logitech G933 trådløst headset
Sørby eSport nyheder
Modtag Sørby eSport nyheder i din email inbox
Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder om Sørby eSport turneringer, bootcamps, LANs, træning og andre eSport events.
Luk denne besked