SteelSeries indleder unikt partnerskab med Sørby eSport

SteelSeries ny sponsor hos Sørby eSport

Torsdag den. 2. marts 2017 kl. er 17.33 og her møder vi Thomas Øhrgaard Nielsen, account and event manager hos SteelSeries, og Mark Kristensen, bestyrelsesformand i Sørby eSport. Vi er i Dalmosehallen, lidt ude for Slagelse, hvor Sørby eSport er ved at gøre klar til weekendens eSport bootcamp for 50 spillere og trænere.

“Vi har indledt et samarbejde med Sørby eSport, som sponsorer fordi vi passer godt sammen på mange punkter”, siger Thomas fra SteelSeries og fortsætter; “Sørby eSport er en af de første og største eSport foreninger i Danmark. De knokler frivilligt fordi de er passioneret omkring eSport og de skaber fantastiske oplevelser for deres trænere og medlemmer. Det vil vi gerne støtte op om”.

Sørby eSport og SteelSeries sammen, giver god mening

“SteelSeries er et gamingbrand, og vi går forrest på markedet med produkter kendetegnet af kvalitet, innovation og målrettethed”, siger Thomas. “Det er præcis derfor vi passer så godt sammen, og partnerskabet giver så meget mening”, bryder Mark ind. “I Sørby arbejder vi målrettet med at øge kvaliteten i det vi gør. Vi gør os hele tiden umage for at være innovative og forbedre vores tilbud til vores medlemmer. Som nu til denne bootcamp, hvor vi tester vores nye gaming gear fra SteelSeries, vores tech-team tester deres nye firewall og switches og ledelsen tester Dalmosehallen som ny venue for vores eSport events. Sørby eSport og SteelSeries giver bare så meget mening”, afslutter Mark.

Fra venstre, Christian (Sørby eSport) Thomas (SteelSeries) Mark (Sørby eSport) & Kenni (Sørby eSport)

 

Sørby eSport bootcamp i Dalmosehallen

Sørby eSport bruger weekenden den. 3, 4 og 5. marts 2017, på eSport bootcamp i Dalmosehallen, særligt for elitespillerne. Sørby eSport består af ca. 130 betalende medlemmer. Nogle medlemmer / eSport udøvere er på Elitehold, der betyder at de inviteres til særlige turneringer, særlige bootcamps og udvalgte oplevelser, hvor de konkurrerer mod nogle af de bedste modstandere i landet / Europa / Verden (afhængig af spil).

Denne weekend samles de bedste i Sørby eSport og fokus er på fællesskab, eSport og træning, træning, træning. Tech-teamet overvåger netværk og strømforbrug, så næste bootcamp kan rumme 180 deltagere og blive endnu større.

Mark Kristensen, bestyrelsesformand for Sørby eSport afslutter, i mens vi hænger de store Sørby bannere op … “Bootcamps som denne er helt central for vores eksistens. Vores medlemmer træner med hinanden i flere timer dagligt, men de er på forskellige teams og bosat overalt i Danmark. Derfor er bootcamps som denne med til at vi kan se hinanden, spise sammen, sove sammen og lære hinanden bedre at kende som mennesker. Det er når vi giver hånd til hinanden, griner sammen og ser hinanden i øjnene, at vi skaber respekt for hinanden, som senere gavner os til turneringer – og i aller sidste ende er med til at bygge venskaber. Vi elsker det!”.

Plan for bootcamps 2017

Sørby eSport afholder i 2017 tre bootcamps for alle deres medlemmer, i Dalmosehallen

  • Forår: 21-23 april
  • Sommer: 18-20 august
  • Vinter: 3-5 november

Vi glæder os til at følge samarbejdet i mellem Sørby eSport og SteelSeries.

Presse: Mark Kristensen tel. 3179 3737