Sørby eSport sammen med verdens bedste

Sørby eSport og RFRSH, Astralis

I april 2017 kunne vi berette om et skelsættende samarbejde i mellem Sørby eSport og RFRSH, Astralis. Nu kan vi komme en tand dybere i materien om, hvad dette samarbejde indebærer.

Sørby eSport vil udvikle talenter inden for e-sport, det er ingen hemmelighed. Samarbejdet med RFRSH og Astralis er et skridt på vejen, og samtidig har vi i Sørby eSport fået tilgang af Jesper Fries Pedersen der er uddannet cand.scient. i Idræt og Sundhed med speciale i talentudvikling – intentionen er klar: vi ønsker at udvikle de bedste talenter inden for e-sport.

CSGO Bootcamp hos Astralis

Her kommer samarbejdet med RFRSH, Astralis ind i billedet. 7, 8, og 9 august 2017 afholdte et Sørby eSport CSGO Academy hold en tredages bootcamp hos RFRSH Entertainment, hvor de fik mulighed for at træne og socialisere i et professionelt miljø.

Sørby eSport CSGO Academy bootcamp hos Astralis

Sørby eSport CSGO Academy bootcamp hos Astralis

Udover en masse træning i CSGO fik holdet også et oplæg om indstilling, engagement og udvikling af den nu forhenværende professionelle håndbold- og landsholdsspiller, Kasper Hvidt, som nu er ansat som sportsdirektør i RFRSH Entertainment, hvor han skal arbejde med spillerne fra både Astralis, Heroic og Godsent.

Holdet havde fik sig en kæmpe oplevelse og en masse læring og ja, ”wow-faktor”, under deres ophold – og ikke mindst: … ”Academy-drenge fik set den lige linje fra træning og hårdt arbejde, til professionel e-sport, som nogen af drengene drømmer om”, udtaler Jesper, Talent og & udviklings manager i Sørby eSport, og fortsætter: ”at kunne visualisere sit mål, og i dette tilfælde at kunne opleve en smagsprøve på sine drømme, er dybt motiverende – det hårde arbejde giver mening, styrker sammenholdet og støtter de unge i forståelsen af, hvad der skal til for at opnå sine mål”.

Verdens elite til Sørby eSport sommerbootcamp

Det stopper ikke her. Den 18-20 august 2017 afholder Sørby eSport vores sommerbootcamp, her samler vi ca. 180 medlemmer, trænere, ledere, forældre, partnere og frivillige i Dalmosehallen ved Slagelse, og der bliver spillet, trænet, hygget og arbejdet hårdt, præcis som på de foregående bootcamps.

”Vi vil gerne lægge et lag på, hver gang vi gør noget”, udtaler Mark Kristensen, bestyrelsesformand og co-founder i Sørby eSport. ”vores medlemmer er vores guld, de skal mærke at vi VIL dem, at vi vil gøre alt for at de lykkes og at vi sammen skaber verdens bedste e-sport forening”, siger Mark.

Frederik Byskov

Frederik Byskov besøger Sørby eSport sommerbootcamp

Derfor besøger Frederik Byskov, CEO og ejer af Astralis, Sørby eSport sommerbootcamp lørdag den. 19. august, og giver alle en indføring og inspiration i, hvordan man når sine mål inden for e-sport – og forhåbentlig løfter lidt af sløret for de fremtidige planer.

Besøg af Overwatch elite

Overwatch vil også være med. Lørdag får vi besøg af Gustav “Nerffd” Guldager (VM-spiller) Mikkel “Mande “Hestbek Kristian “Kellex” Keller (VM-spiller) fra Singularity Esport Mads “Fischer” Jehg (VM-spiller) fra Hammers Esport. Derudover kommer Sebastian “Sindustries” McCallum, som er tidligere shotcaller fra Singularity Gorillas.

”Det er kæmpe stort, det er de største spillere fra den danske Overwatch scene og dem fra VM er lige kommet tilbage fra Shanghai hvor de repræsenterede Danmark til VM og spillede op mod verdens bedste hold.”, udtaler Overwatch cheftræner, Louis Plesner Stisen

”Der er fart på, og vi gør os så umage som vi overhovedet kan”, siger Mark og Jesper nogenlunde samtidig.

Sørby eSport er på vej med et komplet talentudviklingsprogram. ”Jeg kan kun sige at det bliver awesome!”, siger Jesper, med et stort smil! ”Sørby eSport er det sted du vil dyrke e-sport, hvis du vil være en del af professionel e-sport talentudvikling og vi er godt på vej, bootcamps, coaching, turneringer, vejledninger og uddannelse er emner vi lige nu er ved at optimere og gøre skarpere”, siger Jesper.

Har man lyst til at besøge Sørby eSport sommerbootcamp, kan man kontakte Michael Jantzen på telefon 6112 9906, som vil oplyse om det kan lade sig gøre.

”Vi glæder os over udviklingen i Sørby eSport og vi er simpelthen så glad over at vores medlemmer, trænere, ledere, frivillige, samarbejdspartnere og forældre, støtter op om os, i den grad de gør. Sammen er vi stærke – sammen er vi Sørby eSport.”, slutter Mark og går videre ud af døren.