OM SØRBY ESPORT

HVAD ER SØRBY ESPORT?

FUNDAMENTET

Sørby Esport er en gaming- og esport-afdeling under Sørbymagle Idrætsforening, grundlagt i 1907. Sørby Esport er grundlagt i januar 2016 og er gennemsyret af de klassiske foreningsværdier: fællesskab, læring, udvikling og oplevelser.

VISIONEN

Vi er et fyrtårn i dansk esport, og vi inspirerer vores nordiske kollegaer. Vi formidler ny viden, læring, nye venskaber og skaber sjove events samt en stærk esportskultur.

Vi er #mereendesport, og vi elsker at gøre en forskel for mennesker.

KERNEN

Vores inderste dna består af lige dele kærlighed til gaming og kærlighed til mennesker. Siden 2016 har vi set, hvordan vores måde at arbejde med gaming og esport på kan forvandle mennesker positivt. Ensomme børn og unge, som bliver en vigtig del af sunde, stærke fællesskaber. Unge, der er faret vild i livet, finder lyst og motivation til job eller uddannelse. Ledige finder vej til et arbejde. Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser finder glæde, selvværd, selvtillid og sammenhold. Helt almindelige børn, unge, voksne og familier – bliver knyttet tættere sammen og får et sammenhold, de ikke har oplevet før.

PLATFORMEN

Sørby Esport står på fire solide ben: 1) Viden – om målgruppen: ”mennesker, der har passion for gaming”. 2) Erfaring – med at designe og arrangere succesfulde gaming- og esport-undervisning, events, træning og arrangementer. 3) Faciliteter – til at skabe gode rammer om uforglemmelige gaming- og esport-oplevelser og undervisning. 4) Mennesker – til at undervise, træne, afvikle og afholde gaming- & esport-aktiviteter.

DOWNLOAD BROCHURE

SØRBY ESPORT

Download vores brochurer for samarbejdsmuligheder. I Sørby Esport arbejder vi sammen med mange typer af organisationer og vi har flere typer af sponsorater. Brochuren her, indeholder oplysninger der klæder dig godt på til mødet med Sørby Esport. Klik her og download brochure.

Vi er Sørby Esport. Med gaming og esport som ramme gør vi en mærkbar forskel for mennesker.

Anders SørensenBestyrelsesmedlem
Anders er medstifter og bestyrelsesmedlem hos Sørby Esport med særligt ansvar for fundraising, projektering og politiske sammenhænge. Anders har særligt indblik i den politiske dagsorden, både lokalt, regionalt og nationalt, samt erhvervserfaring fra mere end 20 år som selvstændig erhvervsdrivende.
Luca HuelleBestyrelsesmedlem
Luca er bestyrelsesmedlem i Sørby Esport med særligt ansvar for struktur, events og trivsel hos frivillige trænere og ledere. Luca har en bachelor i Erhvervsøkonomi, HA – Sports- og eventmanagement samt erhvervserfaring fra blandt andre Nykredit og Salling Group.
Helle KristensenBestyrelsesmedlem
Helle er bestyrelsesmedlem i Sørby Esport med særligt ansvar for administration, procesoptimering og trivsel på tværs af forening og arbejdsplads. Helle er uddannet laborant og er ansat som produktionschef hos MedicoPack.
Gitte ZachoBestyrelsesmedlem
Gitte er bestyrelsesmedlem i Sørby Esport med ansvar for pædagogiske principper og udvikling af tiltag overfor mennesker med særlige behov.
Martin FritzenKonstitueret midlertidig formand
Martin er medstifter og konstitueret midlertidig formand i Sørby Esport med særligt ansvar for udvikling af projekter, events og samarbejder.

Vi er Sørby Esport. Vores fantastiske frivillige trænere, ledere og forældre.

Sørby Esport Alle

MELD DIG IND I SØRBY ESPORT

Bliv en del af vores stærke fællesskab. Deltag i bootcamps og tag med til LANS. Kom med til sjove oplevelser, vær en vigtig del af et stærkt hold. Du bliver bedre, møder nye venner og dyrker din passion for gaming og esport, sammen med os. 

  • Vælg dit favoritspil

  • Udfyld ansøgningen

  • Få svar på email

  • Kom til prøve-træning

  • Indmeldelse og betaling

SØRBY ESPORT CENTER

Alt foregår på vores gamer computere i Sørby Esport Center, Fælledvej 4 Indgang H, 4200 Slagelse

SØRBY ESPORT ONLINE

Alt foregår hjemmefra på eget udstyr. Vi anvender TeamSpeak og Discord, som kommunikationsværktøjer.

SØRBY ESPORT HYBRID

CS:GO på vores Oldboys +30år hold, er et mix mellem at spille hjemmefra på eget udstyr og i Sørby Esport Center.

VORES SPONSORER

Elgiganten logo
Lenovo Legion
Slagelse Kommune Logo
motorola logo
Sportmaster logo

Vi arbejder i tre arenaer

ONLINE

Online laver vi events og arrangementer, der samler børn, unge og voksne til gaming, hygge, oplæg, standup, foredrag og undervisning. Derudover har vores medlemmer og trænere en masse coaching, træning og kampe i vores online universer.

EKSTERNT

Vi elsker at komme ud og vise og fortælle om, hvad gaming og esport kan med mennesker. Vi leverer blandt andet undervisning i gaming og esport på flere efterskoler og VUC-centre. Vi laver gaming og esport events til byfester og andre kulturelle arrangementer. Vi deltager i netværk, laver turneringer, events og arrangementer eksternt, som samler mennesker og hjælper børn og unge ind i sunde fællesskaber.

ESPORT CENTER

Lokalt i vores center har vi naturligvis træning, coaching, møder, LAN, bootcamps, samlinger, sociale arrangementer og kampe for vores medlemmer, trænere og teamledere. Vores esportscenter er også arbejdsplads for vores ansatte, så der er altid liv og god stemning i centret. Udover egne aktiviteter bruger vi centret til undervisning for de folkeskoler og HF-centre, der bruger os til deres ”valgfag i esport”. Vi afholder undervisning, træning, aktiviteter og gaming events for bl.a. Autisme Center Vestsjælland, Muskelsvindfonden, Socialpsykiatrien og Slagelse Kommune.

Vi arbejder med 5 verdensmål