Bostedet i Nyrup åbner Glade Gamere klub

Vi havde den store fornøjelse af at overraske Bostedet i Nyrup med spillertrøjer og fejre, at de nu er den nyeste afdeling af Glade Gamere – støttet af Spar Nord Fonden.

Vi ankom til det mest idylliske landskab, hvor Bostedet i Nyrup ligger – omgivet af smuk natur og ro. Midt i denne fredfyldte oase har de skabt et helt særligt gaming-miljø, hvor beboerne samles, spiller sammen og styrker deres fællesskab på tværs af huset.

Vi blev taget varmt imod af de fantastiske beboere og medarbejdere, og stemningen var helt unik. Det var tydeligt at mærke, hvor vigtigt dette fællesskab er – at bringe mennesker sammen gennem gaming, styrke sammenholdet og give mulighed for flere sociale stunder, fremfor at være isoleret hver for sig.

Der er ingen tvivl om, at Bostedet i Nyrup har skabt noget helt specielt, og vi er enormt stolte af at byde deres engagerede fællesskab velkommen som en del af Glade Gamere.

Vi glæder os allerede til næste gang, hvor vi kan samles igen – både med Bostedet i Nyrup, vores eget hold og en masse andre byer!

En stor tak til Spar Nord Fonden, og de gode mennesker på bostedet, der gør alt dette muligt! 💙

Få nyheder fra Sørby Esport
Indhold
Andre nyheder