Sørby Esport Events
Nationale gaming & esport events
Vi samarbejder med events som Gamebox, Messecenter Herning, Roskilde Dyrskue og mange andre, om at skabe medrivende gaming og esport events, i hele Danmark
Nationale
Esport Events
Events er en central del af vores DNA i Sørby Esport. Vi blev grundlagt ved en stor FIFA-turnering i januar 2016 og har siden arrangeret en bred vifte af gaming- og esportbegivenheder, både internt for vores medlemmer og eksternt med forskellige samarbejdspartnere.
Vi afholder mindre events og camps i vores gamingcenter i Slagelse, eksterne events og online turneringer. Det inkluderer alt fra interne arrangementer for medlemmer og deres venner, bootcamps, LANs og træningslejre med 5-300 deltagere.
Derudover har vi arrangeret turneringer i FIFA, Counter-Strike, Fortnite, League of Legends, Rocket League og mange flere, for både medlemmer, Esportligaen, Lenovo, YouSee, Elgiganten og andre samarbejdspartnere.
Vores eksterne gamingoplevelser omfatter messer og events i samarbejde med Roskilde Dyrskue, Messecenter Herning og erhvervsforeninger. Alle vores events er præget af høj kvalitet, stor tilfredshed, faglighed og en smidig afvikling. Vi er kendt for vores fleksibilitet og evne til at løse enhver opgave, vi bliver stillet overfor.
Sammen med Roskilde Dyrskue formidler vi landbruget digitalt til en masse børn, unge (og voksne), og vi elsker det!
Sørby Esport x Roskilde Dyrskue x Farming Simulator
Farming Simulator & Roskilde Dyrskue
Digitalt
Landbrugsformidling
Sørby Esport på Roskilde Dyrskue: Digital formidling af landbrug
Sørby Esport er stolte af at være en del af Roskilde Dyrskue, hvor vi hvert år fylder en hal med computere og bringer en helt ny dimension til formidlingen af landbrug. Gennem spillet Farming Simulator inviterer vi børn og unge til at opleve landbrugets mekanismer, økonomi og funktioner på en sjov og interaktiv måde.
I Farming Simulator får deltagerne mulighed for at drive deres egen digitale gård, hvor de lærer om alt fra at høste marker og passe dyr til at planlægge økonomi og investere i maskiner. Ved at kombinere gaming og læring giver vi børn og unge et dybere indblik i landbrugets verden og dets betydning for samfundet.
Vores deltagelse på Roskilde Dyrskue handler ikke kun om spil – det handler om at skabe forståelse og interesse for landbruget i en moderne og digital kontekst. Vi ønsker at bygge bro mellem tradition og teknologi og give næste generation en unik oplevelse, som både er sjov og lærerig.
Farming Simulator: Læring gennem leg
På Sørby Esports stand handler det om mere end bare at spille spil. Deltagerne lærer blandt andet:
- At planlægge og optimere ressourcer som gødning, brændstof og såsæd.
- At forstå maskiners funktioner og deres betydning for effektivt landbrug.
- At styre økonomi og lave strategiske investeringer for at udvikle deres gård.
- Hvordan vejr, sæsoner og biodiversitet spiller en rolle i moderne landbrug.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på vores stand til en sjov og lærerig oplevelse, hvor spil og virkelighed smelter sammen. Sørby Esport er her for at vise, at gaming kan være en fantastisk platform for formidling og forståelse – også inden for landbruget!