Lørdag morgen var Teddy Redsted og Mark Rentzmann Uhrbrand Kristensen gæster i Go’ morgen Danmark, hvor de satte fokus på fællesskabet i Sørby Esport og den inklusion, som er en helt central del af vores forening.
Hos os handler det ikke om køn, fysisk styrke eller baggrund, når vi sammensætter hold og fællesskaber. Det handler om trivsel, sammenhold og om at skabe et miljø, hvor alle kan føle sig velkomne.
Sørby Esport er et frirum. Et sted hvor mennesker mødes, udvikler sig og bliver en del af noget større.
Men inklusion kræver også kultur. En kultur vi har bygget op gennem mange år, og som kun kan eksistere, fordi medlemmer, trænere, frivillige og ansatte deler de samme værdier og løfter fællesskabet sammen.
Se eller gense indslaget på TV 2 Play 


Læg en kommentar