SØRBY ESPORT

Pressemeddelelse, juni 2023

Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet

Et nyt initiativ har som ambition at skabe et landsdækkende foreningsfællesskab via esport og gaming for unge med fysisk eller psykisk handicap under navnet Glade Gamere. Initiativet er netop støttet af Spar Nord Fonden med 1 million kroner.

Grundtanken bag Glade Gamere er at skabe et landsdækkende fællesskab for unge, der af den ene eller anden grund står uden for foreningsfællesskabet – eksempelvis på grund af lidt ondt i sjælen eller fysisk eller psykisk handicap. Fællesskabet skal bygges om en fælles glæde for esport og gaming, og starter i første omgang op i et par udvalgte kommuner, men ambitionen er at udbrede konceptet til at dække hele landet.

Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet

Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet

– Omdrejningspunktet for Glade Gamere bliver hygge, sjov og gode snakke, og ikke om at være bedst til Counterstrike eller Fortnite. Vi vil dyrke glæden ved at spille sammen og skabe et fællesskab, hvor deltagerne har det sjovt sammen. Ønsket er især at skabe et tilbud til de unge, der står på kanten af eller udenfor fællesskabet, fortæller Mark Kristensen, formand for Sørby Esport, og tilføjer:

– Alle spiltyper er velkomne. Vi vil skabe et fundament, hvor fokus ligger på lyst, glæde og selvværd. Det er essentielt for os, og det er det vi sammensætter gruppen af frivillige og trænere bag projektet ud fra. Projektet henvender sig både til specialklasser, bosteder og til enkeltpersoner, der har en passion for Esport og gaming, og potentialet er stort, hvis man spørger projektleder Anders Sørensen.

– Vi tror på, at Glade Gamere indenfor overskuelig fremtid vil kunne bredes ud til andre områder af Danmark, for der er oplagte muligheder for at etablere samarbejde og implementere konceptet. Derfor er vi også dybt taknemmelige og beærede over den flotte håndsrækning, som Spar Nord Fonden har givet os. Med 1 million i støtte har projektet Glade Gamere fået et solidt rygstød i vores ambition om at skabe et gamerfællesskab, der kan sprede glæde hos en masse unge, fortæller han.

Støtten til Sørby Esports projekt vækker også glæde hos Spar Nord Slagelse.

– Som lokalt forankret bank, er vi altid optaget af at støtte op om et rigt og alsidigt fritidsliv i vores nærområde. Derfor er vi også rigtig stolte over, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne overrække 1 million kroner til et projekt, der netop har som mål at skabe et fællesskab for en gruppe, der står udenfor foreningsfællesskabet i dag, fortæller Michael Bach Rasmussen, direktør i Spar Nord Slagelse, og fortsætter:

– De værdier som har gennemsyret Sørby Esport siden starten i 2016, fællesskab, læring, udvikling og oplevelser, har gjort en positiv forskel for mange børn og unge i Slagelse, og jeg glæder mig til at følge Glade Gamere fra sidelinjen og se den forskel dette projekt kommer til at gøre på landsplan.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Direktør Michael Bach Rasmussen, Spar Nord Slagelse. Tlf. 2527 0991, mra@sparnord.dk
  • Projektleder Anders Sørensen, Sørby Esport. Tlf. 22720035, anders@sorby-esport.dk
  • Presseservice Neel Rosenberg, Spar Nord. Tlf. 2527 0433, ner@sparnord.dk

Om Spar Nord

Med godt 430.000 kunder, 1.608 medarbejdere og 58 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2021 leverede Spar Nord et resultat efter skat på 1.368 millioner kroner. Spar Nord ejes af cirka 90.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

  

ESPORT CENTER

På Slagelse Stadion har vi, i samarbejde med vores sponsorer, skabt: Sørby Esport Center. Det er her vi træner, spiller og hygger os. Det er her vi underviser, holder bootcamps og laver events. Her spiller vi CS:GO, Fortnite, Rocket League, Overwatch, League of Legends, R6S og meget andet. Her har vi indrettet et lokale som kun anvendes til rollespil og Magic. Her har vi en kiosk, et lounge område. Vi har computere, sim racers, konsoller og plads til brætspil og hygge. Vi har unikke områder udenom centret, så bevægelse og udendørs lege også er mulige. Sørby Esport Center – nørdernes mekka.

SIDSTE NYT

  • om sørby esport

Aktivitetskalender 2023-2024

By |august 2nd, 2023|Categories: Bootcamps, mereendesport|Tags: |

Sørby Esport Aktivitetskalender 2023 17- 18 februar 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. LOL kan deltage. 24 - 26 februar 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. CS kan deltage. 10 – 12 marts 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. Fortnite

Kommentarer lukket til Aktivitetskalender 2023-2024
  • Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet

Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet

By |juni 30th, 2023|Categories: mereendesport, Nyheder|

SØRBY ESPORT Pressemeddelelse, juni 2023 Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet Et nyt initiativ har som ambition at skabe et landsdækkende foreningsfællesskab via esport og gaming for unge med fysisk eller psykisk handicap under navnet Glade

Kommentarer lukket til Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet
Sørby Esport Merch

GALLERI

BLIV EN DEL AF SØRBY ESPORT

2023-06-30T10:27:02+00:00
Go to Top