Medlemslogin
Post thumbnail

Bank Trelleborg fonden er stærkt lokalt forankret omkring Slagelse, og igennem flere år givet støtte til lokale foreninger, til stor glæde for områdets medlemmer. Sørby Esport har modtaget kr. 40.000,- til indkøb af borde med hjul, med ønsket om at have muligheder for nemt at flytte rundt på bordene, alt efter behov ved de enkelte træningssamlinger. Det er en super god fleksibel løsning, vi her har fået siger Mark Kristensen Sørby Esport. Vores nye borde, er omdrejningspunktet til vores nye udstyr, pc´er m.m. – og gør det nemt for de frivillige at ændre opstilling. Filialdirektør John Madsen foretog selve overrækkelsen af beløbet, og der blev straks indgået aftale om at Sydbanks medarbejdere vil blive inviteret op til en gaming aften. Det glæder vi os til udtalte John, som var spændt på hvor mange medarbejdere der vil kunne finde ud af Counterstrike eller Fortnite. En stor tak til Bank Trelleborg fonden for donation til Sørby Esport.