Sørby Esport er udvalgt til DGI’s Ungeløftet 
Omkring 45.000 unge i Danmark står i dag uden job eller uddannelse. For mange handler udfordringen ikke kun om manglende beskæftigelse – men om fraværet af et meningsfuldt fællesskab, voksne rollemodeller og succesoplevelser, der kan bygge selvtillid og retning i livet.
Derfor er vi i Sørby Esport stolte over at være blandt de 9 lokale indsatser på landsplan, der er udvalgt til at modtage støtte fra DGI’s Ungeløftet. Initiativet har til formål at hjælpe unge uden for job og uddannelse ind i trygge, inkluderende fællesskaber, hvor de kan udvikle sig både personligt og socialt. Med støtten får vi nu mulighed for at styrke denne indsats yderligere og række hånden ud til unge, som har brug for et sted at høre til
Vi er taknemmelige for tilliden fra DGI og vi glæder os til at gøre en forskel sammen.
Læs mere her: https://www.dgi.dk/artikel/ni-nyskabende-indsatser-skal-faa-flere-unge-ind-i-faellesskaber?fbclid=IwY2xjawOvWzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBaMEQ4Z0RhSFY0M0xxOUt1c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHgvqazzpU3DBhDXah5NRscoXTwiZ7CZ08UUJ3R0WzklAkHuGWSIWVl1Fb4kB_aem_GXez6H8W4BptjL_W2dy35Q


Læg en kommentar