Sørby LAN 2024

Sørby LAN 2024 – En weekend fyldt med gaming og fællesskab

Sørby LAN 2024 blev endnu engang en stor succes i Dalmose Hallen, hvor gaming, turneringer og stærkt fællesskab var i fokus.

11-13 oktober 2024 blev Sørby LAN 2024 afholdt, og som altid var der høj aktivitet i Dalmose Hallen. Med deltagelse fra både egne medlemmer, deres venner og andre foreninger, var der skabt en fantastisk stemning i hallen. Sørby Esport fortsætter med at holde liv i LAN-miljøet i Danmark, og takket være vores sponsorer og frivillige lykkedes det igen at skabe et uforglemmeligt event. Mere end 300 gæster deltog henover weekenden.

Sørby LAN 2024 i tal og highlights:

  • Fuld gang i turneringerne: Der blev afholdt turneringer i bl.a. CS, hvor både faste og mix-hold kæmpede sig gennem intense kampe.
  • Fejring af helte: Vi hædrede vores helt egen Martin Black Jørgensen, der netop har vundet bronze i 10m luftriffel ved De Paralympiske Lege 2024. Han modtog en unik gave fra bestyrelsen og et nyt gaming gear fra SteelSeries.
  • Stærkt sammenhold: Weekenden bød på mere end gaming. Deltagerne nød også afslapning og hygge med bordtennis og bordfodbold, der bidrog til et stærkere fællesskab.

Tak til vores sponsorer og frivillige

Sørby LAN ville ikke kunne afvikles uden den uundværlige støtte fra sponsorer som Multi-Tech A/S, der leverede el og data til eventet, samt vores dedikerede frivillige tech-crew, der sørgede for opsætning og afvikling. Uden jeres indsats kunne dette fantastiske LAN ikke være blevet til virkelighed. Vi takker SK Energi for deres støtte, som gjorde det muligt for os at afholde et fantastisk LAN-event i efterårsferien.

Se frem mod næste års LAN

Sørby Esport Bootcamps, og nu Sørby LAN 2024 har været en kæmpe succes, og en del af vores kerne DNA siden opstarten i 2016. Vi elsker at se hinanden og være sammen med hinanden, på denne måde. Og vi ser allerede frem til næste års event. Sørby Esport fortsætter med at skabe rammerne for gaming og fællesskab, hvor både nye og erfarne spillere kan mødes og dyrke deres passion.

TAK til alle frivillige!

De frivillige crew medlemmer har gjort en kæmpe forskel – uden dem – intet LAN. Tak til alle der hjalp med alt fra rengøring af toiletter, trøste ved hjemve, madlavning, diverse vagter i indgang og vågen nattevagt, tech, el, service, kiosk, køkken, trænere, aktiviteter, turneringer – ingen nævnt – ingen glemt. TAK til alle. Vi hylder alle til Sørby Awards sidst i december 2024.