OM SØRBY ESPORT
HVAD ER SØRBY ESPORT?
FUNDAMENTET
Sørby Esport er en gaming- og esport-afdeling under Sørbymagle Idrætsforening, grundlagt i 1907. Sørby Esport er grundlagt i januar 2016 og er gennemsyret af de klassiske foreningsværdier: fællesskab, læring, udvikling og oplevelser.
VISIONEN
Vi er et fyrtårn i dansk esport, og vi inspirerer vores nordiske kollegaer. Vi formidler ny viden, læring, nye venskaber og skaber sjove events samt en stærk esportskultur.
Vi er #mereendesport, og vi elsker at gøre en forskel for mennesker.
KERNEN
Vores inderste dna består af lige dele kærlighed til gaming og kærlighed til mennesker. Siden 2016 har vi set, hvordan vores måde at arbejde med gaming og esport på kan forvandle mennesker positivt. Ensomme børn og unge, som bliver en vigtig del af sunde, stærke fællesskaber. Unge, der er faret vild i livet, finder lyst og motivation til job eller uddannelse. Ledige finder vej til et arbejde. Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser finder glæde, selvværd, selvtillid og sammenhold. Helt almindelige børn, unge, voksne og familier – bliver knyttet tættere sammen og får et sammenhold, de ikke har oplevet før.
PLATFORMEN
Sørby Esport står på fire solide ben: 1) Viden – om målgruppen: ”mennesker, der har passion for gaming”. 2) Erfaring – med at designe og arrangere succesfulde gaming- og esport-undervisning, events, træning og arrangementer. 3) Faciliteter – til at skabe gode rammer om uforglemmelige gaming- og esport-oplevelser og undervisning. 4) Mennesker – til at undervise, træne, afvikle og afholde gaming- & esport-aktiviteter.
SØRBY ESPORT
Download vores brochurer for samarbejdsmuligheder. I Sørby Esport arbejder vi sammen med mange typer af organisationer og vi har flere typer af sponsorater. Brochuren her, indeholder oplysninger der klæder dig godt på til mødet med Sørby Esport. Klik her og download brochure.
Vi er Sørby Esport. Med gaming og esport som ramme gør vi en mærkbar forskel for mennesker.
Vi er Sørby Esport. Vores fantastiske frivillige trænere, ledere og forældre.

MELD DIG IND I SØRBY ESPORT
Bliv en del af vores stærke fællesskab. Deltag i bootcamps og tag med til LANS. Kom med til sjove oplevelser, vær en vigtig del af et stærkt hold. Du bliver bedre, møder nye venner og dyrker din passion for gaming og esport, sammen med os.
VORES SPONSORER


Vi arbejder i tre arenaer
ONLINE
Online laver vi events og arrangementer, der samler børn, unge og voksne til gaming, hygge, oplæg, standup, foredrag og undervisning. Derudover har vores medlemmer og trænere en masse coaching, træning og kampe i vores online universer.


EKSTERNT
Vi elsker at komme ud og vise og fortælle om, hvad gaming og esport kan med mennesker. Vi leverer blandt andet undervisning i gaming og esport på flere efterskoler og VUC-centre. Vi laver gaming og esport events til byfester og andre kulturelle arrangementer. Vi deltager i netværk, laver turneringer, events og arrangementer eksternt, som samler mennesker og hjælper børn og unge ind i sunde fællesskaber.
ESPORT CENTER
Lokalt i vores center har vi naturligvis træning, coaching, møder, LAN, bootcamps, samlinger, sociale arrangementer og kampe for vores medlemmer, trænere og teamledere. Vores esportscenter er også arbejdsplads for vores ansatte, så der er altid liv og god stemning i centret. Udover egne aktiviteter bruger vi centret til undervisning for de folkeskoler og HF-centre, der bruger os til deres ”valgfag i esport”. Vi afholder undervisning, træning, aktiviteter og gaming events for bl.a. Autisme Center Vestsjælland, Muskelsvindfonden, Socialpsykiatrien og Slagelse Kommune.
