SAMARBEJDSMULIGHEDER
Samarbejdsmuligheder med Sørby Esport. Med gaming og esport som ramme gør vi en mærkbar forskel for mennesker.
FUNDAMENTET
Sørby Esport er en gaming- og esport-afdeling under Sørbymagle Idrætsforening, grundlagt i 1907. Sørby Esport er grundlagt i januar 2016 og er gennemsyret af de klassiske foreningsværdier: fællesskab, læring, udvikling og oplevelser.
VISIONEN
Vi er et fyrtårn i dansk esport, og vi inspirerer vores nordiske kollegaer. Vi formidler ny viden, læring, nye venskaber og skaber sjove events samt en stærk esportskultur.
Vi er #mereendesport, og vi elsker at gøre en forskel for mennesker.
KERNEN
Vores inderste dna består af lige dele kærlighed til gaming og kærlighed til mennesker. Siden 2016 har vi set, hvordan vores måde at arbejde med gaming og esport på kan forvandle mennesker positivt. Ensomme børn og unge, som bliver en vigtig del af sunde, stærke fællesskaber. Unge, der er faret vild i livet, finder lyst og motivation til job eller uddannelse. Ledige finder vej til et arbejde. Mennesker med handicap og funktionsnedsættelser finder glæde, selvværd, selvtillid og sammenhold. Helt almindelige børn, unge, voksne og familier – bliver knyttet tættere sammen og får et sammenhold, de ikke har oplevet før.
PLATFORMEN
Sørby Esport står på fire solide ben: 1) Viden – om målgruppen: ”mennesker, der har passion for gaming”. 2) Erfaring – med at designe og arrangere succesfulde gaming- og esport-undervisning, events, træning og arrangementer. 3) Faciliteter – til at skabe gode rammer om uforglemmelige gaming- og esport-oplevelser og undervisning. 4) Mennesker – til at undervise, træne, afvikle og afholde gaming- & esport-aktiviteter.
Vi er Sørby Esport. Med gaming og esport som ramme gør vi en mærkbar forskel for mennesker.
Vi er Sørby Esport. Vores fantastiske frivillige trænere, ledere og forældre.

Vi arbejder i tre arenaer
ONLINE
Online laver vi events og arrangementer, der samler børn, unge og voksne til gaming, hygge, oplæg, standup, foredrag og undervisning. Derudover har vores medlemmer og trænere en masse coaching, træning og kampe i vores online universer.


EKSTERNT
Vi elsker at komme ud og vise og fortælle om, hvad gaming og esport kan med mennesker. Vi leverer blandt andet undervisning i gaming og esport på flere efterskoler og VUC-centre. Vi laver gaming og esport events til byfester og andre kulturelle arrangementer. Vi deltager i netværk, laver turneringer, events og arrangementer eksternt, som samler mennesker og hjælper børn og unge ind i sunde fællesskaber.
ESPORT CENTER
Lokalt i vores center har vi naturligvis træning, coaching, møder, LAN, bootcamps, samlinger, sociale arrangementer og kampe for vores medlemmer, trænere og teamledere. Vores esportscenter er også arbejdsplads for vores ansatte, så der er altid liv og god stemning i centret. Udover egne aktiviteter bruger vi centret til undervisning for de folkeskoler og HF-centre, der bruger os til deres ”valgfag i esport”. Vi afholder undervisning, træning, aktiviteter og gaming events for bl.a. Autisme Center Vestsjælland, Muskelsvindfonden, Socialpsykiatrien og Slagelse Kommune.

Videnskabelig dokumentation
Vi læner os op ad videnskab fra både Center for digital pædagogik og Københavns Universitet. I 2020 udkom rapporten ”Evaluering af Gaming Grupper 2019-2020”, udarbejdet af Analyse & Tal, Malte Moll Wingender, der dokumenterer resultaterne fra arbejdet med projektet ”Gaming Grupper”, foranlediget af Center for digital pædagogik.
I 2020 udkom ligeledes rapporten ”Fra professionel esport og soveværelseskultur til foreningsidræt – børn og unges perspektiver på esport i DGI’s idrætsforeninger”. Ansvarlig forsker og forfatter af rapporten post.doc. Anne brus, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.
Enslydende resultater
Begge rapporter viser enslydende resultater, der ligner vores erfaringer, nemlig at organiseret gaming og esport i sunde rammer hjælper børn, unge og voksne til at:
Vi arbejder med 5 verdensmål
MÅLGRUPPER OG CASES
SKOLER OG UDD.INST.
Her hjælper vi folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner med at udvikle og afholde gaming- og esport-uddannelse, valgfag og temauger, som både skaber god læring, stærke fællesskaber og opkvalificerer skolens lærere og pædagoger.
Specialskoleområdet. Her hjælper vi STU’er med at skabe læringstilbud, hvor gaming og esport er omdrejningspunktet. Det flytter elevernes selvforståelse i en positiv retning, og lærerne opnår nye kompetencer inden for gaming og esport.


NGO´ER
Her hjælper vi fx Muskelsvindfonden og andre NGO’er med at arrangere gaming- og esport-aktiviteter, der giver stærke fællesskaber, mindeværdige oplevelser og øget tro på egne evner for deres medlemmer og ansatte.
VIRKSOMHEDER
Her hjælper vi virksomheder som Lenovo, Elgiganten og andre med at designe og afvikle sjove og medrivende gaming-oplevelser for deres målgruppe eller deres ansatte.

KOMMUNER
Jobcentre: Hjælper vi med at designe programmer, der hjælper ledige til styrket selvværd, tillid til egne evner og lyst til job eller uddannelse.
HANDICAP
Autisme Center Vestsjælland og andre organisationer, der arbejder med fysiske, kognitive, psykiske og sensoriske handikap, hjælper vi med meningsfulde gaming- og esport-aktiviteter, der giver borgerne glæde, sammenhold, selvværd, læring og et unikt fællesskab.


BOSTEDER
Autisme Center Vestsjælland og andre organisationer, der arbejder med fysiske, kognitive, psykiske og sensoriske handikap, hjælper vi med meningsfulde gaming- og esport-aktiviteter, der giver borgerne glæde, sammenhold, selvværd, læring og et unikt fællesskab.
BLIV SAMARBEJDSPARTNER I SØRBY ESPORT
Som samarbejdspartner kan du opleve Nordens stærkeste esportsforening, medrivende gaming- og esport-oplevelser, engagerende, dyb undervisning, opløftende aktiviteter for mennesker med handicap, mindeværdige esport-events samt at støtte mennesker, der elsker gaming og esport.
Alt sammen til gavn for dig og din NGO, virksomhed, skole, kommune, bosted, institution eller anden organisation, når du skal pleje din forretning, dine kunder, dit netværk og dine medarbejdere med en rigtig god oplevelse og en rigtig god gerning.
Bliv en del af Nordens stærkeste esportsforening. Vi er altid klar til en uformel snak om mulighederne for et samarbejde.