Studiejob, Socialrådgiverstuderende: Social, job & uddannelseskonsulent (besat)
Sørby Esport er en idrætsforening, med gaming og esport som speciale. Vi er landets største esportsforening, med 600M2 esportscenter i Slagelse, hvorfra vi træner, underviser, afholder events og meget andet.
Til vores socialøkonomiske enhed, søger vi en socialrådgiverstuderende der kan understøtte vores indsats, i samarbejdet med flere kommuner. Vi har borgere på kanten af samfundet, i særlige forløb og hjælper dem herigennem til relevant praktik, job, uddannelse eller på anden måde videre i deres liv. Her har vi brug for din hjælp. Du behøver ikke vide noget om gaming eller esport. Det er ikke vigtigt.
Sammen med teamet, bliver dine opgaver:
- Tale (lytte) til/med de borgere der kommer i Sørby Esport og hjælpe til at de har en god dag
- Indkaldelse, afholdelse og efterbehandling af uddannelses eller jobrettede samtaler
- Iværksætte individuelle opgaver og aktiviteter for borgere
- Skrive evalueringsrapporter om borgers udvikling i Sørby Esport som sendes til sagsbehandlere
- Du får støtte og support igennem alle opgaverne
Vi giver dig:
- Et relevant, lønnet studiejob i Slagelse.
- Netværk i både beskæftigelses-administrationen, kommunerne og esports-verden
- Kompetencer fra et virkeligt job, hvor du kommer til at gøre en reel forskel for rigtige mennesker
- Indsigt og praktisk erfaring med flere forskellige love; bla. socialloven og beskæftigelsesområdet
- Indsigt og praktisk erfaring med arbejdet med mennesker med diagnoser bla. autisme og ADHD
- Et frit arbejdsmiljø, hvor du selv er med til at definere dine opgaver og rollen
- En ugentlig arbejdstid på op til 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale, så du kan passe dine studier og eksaminer
- Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Vi ønsker at du er:
- Socialrådgiverstuderende
- Interesseret i – og dygtig til – skriftligt arbejde, da rapportskrivning er en del af jobbet
- Fyldt med ordenssans, er systematisk og pligtopfyldende
- Nysgerrig på andre mennesker også dem, der falder lidt uden for ”normalen”
- Reelt interesseret i at gøre en forskel for andre mennesker
Du kan se frem til et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og løbende udvikler vores metoder og kompetencer. I dette arbejde er det en vigtig forudsætning, at vi løbende kan sparre med og supplere hinanden. Vi er en afdeling, hvor der er højt til loftet, og hvor vi prioriterer faglig og social trivsel, herunder at skabe den psykologiske tryghed og tillid til at kunne understøtte faglig og personlig udvikling.
Stillingen er besat
VORES SPONSORER


ESPORT CENTER
På Slagelse Stadion har vi, i samarbejde med vores sponsorer, skabt: Sørby Esport Center. Det er her vi træner, spiller og hygger os. Det er her vi underviser, holder bootcamps og laver events. Her spiller vi CS:GO, Fortnite, Rocket League, Overwatch, League of Legends, R6S og meget andet. Her har vi indrettet et lokale som kun anvendes til rollespil og Magic. Her har vi en kiosk, et lounge område. Vi har computere, sim racers, konsoller og plads til brætspil og hygge. Vi har unikke områder udenom centret, så bevægelse og udendørs lege også er mulige. Sørby Esport Center – nørdernes mekka.
Aktivitetskalender 2023-2024
Sørby Esport Aktivitetskalender 2023 17- 18 februar 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. LOL kan deltage. 24 - 26 februar 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. CS kan deltage. 10 – 12 marts 2023: Bootcamp I Sørby Esport Centret. Fortnite
Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet
SØRBY ESPORT Pressemeddelelse, juni 2023 Millionstøtte til gaming-initiativ for unge uden for fællesskabet Et nyt initiativ har som ambition at skabe et landsdækkende foreningsfællesskab via esport og gaming for unge med fysisk eller psykisk handicap under navnet Glade